Ballerup/ Gladsaxe/ Herlev/ Furesø

Netværksgruppe for voksne over 18 år med ADHD samt deres pårørende.

At leve tæt på en med ADHD kan være en udfordring som kræver indsigt, forståelse og redskaber hos alle omkring vedkommende med ADHD.

I netværksgruppen er der mulighed for at tale med andre, som kender til de vanskeligheder, som ADHD medfører i familien og/eller i ens nære relationer. Der er plads og tid til at udveksle erfaringer med andre i samme situation og få bud på, hvordan man kan tackle hverdagen.

Netværksgruppen er et gruppeforløb over ca. 1 år, hvor gruppelederen i samråd med deltagerne finder frem til meningsfulde temaer for hver mødegang, fx sociale spilleregler, kommunikation, tidsfornemmelse, arbejde, parforhold, konflikthåndtering, adfærd osv.

Det er vigtigt med tilmelding af hensyn til gruppens funktion og evt. ændringer i mødeplanen.

Mødeplan forår 2024: 7/2, 28/2, 20/3, 24/4, 22/5, 19/6.

Mødeplan efterår 2024:14/8, 18/9, 23/10, 27/11, 11/12.

Tid: Onsdage kl. 19.00 - 21.00 ca. hver 4. uge.

Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek, Mødelokale 2, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg.

Deltagelse er gratis. Tilmelding på mail: gladsaxe@bedrepsykiatri.dk

Yderligere info: Tlf. 42 44 76 24.