Bestyrelses- og frivilligseminar 22. september 2024
Vi bliver fortsat flere nye bestyrelsesmedlemmer og aktive aktivitetsfrivillige. I alt over 30-35 personer. Det er skønt! Det er derfor vigtigt, at vi lærer hinanden bedre at kende og udvikler vores arbejde, så alle får mest mulighed glæde af, at vi nu har så mange flere ressourcer i arbejdet for en bedre psykiatri og støtte og hjælp til pårørende.
Samtidig har vi brug for flere i vores arbejde for en bedre psykiatri, bedre behandlingstilbud og hjælp til pårørende. Har du lyst til at være med i arbejdet, er du meget velkommen til at melde dig til seminaret og være med til at udforme rammerne for det vigtige arbejde.
Derfor afholder vi et bestyrelse- og frivilligseminar søndag d. 22. september 2024 kl. 9.00 – 14.30 i Herlev Frivilligcenter, Herlev Hovedgade 172, 2730 Herlev.
Foreløbig program:
9.00 Let morgenmad (brød, ost, marmelade, kaffe/te).
9.15 Velkomst, præsentationsrunde, procesleder v/Erik Frandsen, referent,
formål og program for dagen.
9.30 Lokalafdelingens politiske interessevaretagelse.
A. Bedre Psykiatris mærkesager på psykiatriområdet i forhold til
kommunerne – oplæg ved Mads Engholm, landsformand Bedre
Psykiatri.
B. Status for det hidtidige arbejde og vores placeringer.
C. Hvilke temaer presser sig på – og hvordan skal vi prioritere mellem
de mange udfordringer inden for psykiatrien?
D. Møde i undergrupper om udvalgte temaer.
E. Nedsættelse af et arbejdsudvalg om politisk interessevaretagelse.
F. Opsamling og konklusioner.
12.15 Frokost.
13.00 Kort præsentation af lokalafdelingens formelle og overordnede organisering og opgaveløsning.
A. Organisering i kommune-teams.
- Formål, opgaver og mere indflydelse.
- Møde i de fire kommuneteams om det kommende arbejde.
B. Opsamling og konklusioner i plenum.
14.00 Nyt fra bestyrelsen, herunder om planerne for efteråret 2024.
14.15 Kaffe/te og kage.
Opsamling og evaluering af dagen.
14.30 Slut.
Tilmelding: Gerne hurtigst muligt (det letter planlægningen) og senest d. 15. september 2024 på mail: ae@bedrepsykiatri.dk