Ballerup/ Gladsaxe/ Herlev/ Furesø

Sange og fortællinger der tænder lys i mørket - koncert i psykiatriens tegn ME AND MARIA

Mandag 24. august 2020 kl. 19-21

Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, Herlev

Kom og nyd en intim koncert, hvor den nordiskklingende duo ME AND MARIA skaber rum til ro og fordybelse med smukke, blide sange og fortællinger.

Musikerne, Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson, deler på denne aften ud af deres erfaringer i psykiatrien, både som musikere og pårørende. Duoen er bl.a. kendt fra “Go’Morgen Danmark,” hvor de sidste år spillede titelnummeret fra deres seneste album "Med tusind stjerner" og fortalte indlevende om deres koncerter i psykiatrien. 

Sangerinde Maria Anna Rosenberg mistede sin mor til selvmord i 2011 på dramatisk vis. Lige siden dengang har hun haft et ønske om at bringe mere kreativitet ind i psykiatrien – noget hun ikke så meget til, da hendes mor var indlagt.  De forsøger at bruge deres musik til at tænde lys i mørket og skabe plads til alle følelser, også de svære. Deres erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv, jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet.

ME AND MARIA har haft nogle rørende oplevelser, når de har spillet for indlagte, og de glæder sig til at dele ud af både musik og erfaringer til koncerten i Herlev.
Deltagerne kan forvente en aften med masser af nærvær og høj kvalitet.

Tilmelding på http://bit.ly/BP-bghf. Billetpris 40 kr. (betalende medlemmer af BP-BGHF gratis).

BEDRE PSYKIATRI, Ballerup/Gladsaxe/Herlev/Furesø

Tlf.: 31 76 21 47. Mail: herlev@bedrepsykiatri.dk