Ballerup/ Gladsaxe/ Herlev/ Furesø

Kursus: Mindfulness – få følelse af overskud og overblik i en presset hverdag

Det kræver noget at være pårørende. Særligt pårørende til mennesker med en psykisk sygdom oplever frustrationer og skuffelser. Som pårørende er du derfor i risikozonen for at få stress.

Hvis du har en tendens til:

så er mindfulness en veldokumenteret brugbar metode for dig.

Vi starter et kursusforløb over 8 undervisningssessioner og 2 opfølgningssessioner i mindfulness fra onsdag den 13. marts 2024 kl. 16.30 – 18.30.

Formålet med kurset er, at du får mindfulness ind i din hverdag og på din måde, så du får mere ro og overskud.

Mindfulness virker kun, når du bruger det. Derfor skal du være indstillet på at afsætte tid til hjemmearbejde svarende til ca. 15 min om dagen. Faktisk er det, den eneste betingelse vi stiller til dig – udover, at du selvfølgelig er pårørende til et menneske med en psykisk lidelse.

Til gengæld får du praktiske øvelser og viden om blandt andet stresshåndtering, kommunikation og ”hjernens kontrolrum”, hvilket giver dig den nødvendige forståelse om mindfulness, så du fremover selv kan praktisere mindfulness.

Du vil også blive introduceret til begrebet compassion, som er et af de nyeste værktøjer inden for psykiatrien. Compassion er evnen til at lindre lidelse og er ikke det samme som medfølelse og empati.

Sæt kryds i din kalender:

Onsdage 13. marts, 20. marts, 3. april, 10. april, 17. april, 24. april, 15. maj, 22. maj, 14. august, 21. august kl. 16.30 – 18.30.

Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek, Mødelokale 2, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg.

Vores underviser er Annette Kjærulf Andersen, som har flere års erfaring med at praktisere og undervise i mindfulness.

Annette arbejder med de klassiske begreber fra mindfulness og stresshåndtering. Det skal være enkelt og nemt. Annette har særligt fokus på, hvordan vores holdninger, tanker og følelser har betydning for, hvordan vi evner at tackle en presset hverdag.

Det er vigtigt med tilmelding af hensyn til gruppens funktion og evt. ændringer i mødeplanen.

Begrænset antal pladser. Medlemmer af BEDRE PSYKIATRI har fortrinsret indtil 15. februar 2024 – herefter åbent for ledige pladser til alle.

Deltagelse er gratis. Tilmelding på mail: gladsaxe@bedrepsykiatri.dk

Yderligere info: Tlf.: 42 44 76 24.