Hillerød/ Allerød/ Gribskov/ Halsnæs

Foredrag, cafémøder m.m.

OCD - Personlig beretning v/Lisa Larsen

Mandag den 15. april kl. 19 – 20:30 i Kedelhuset, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød.

Lisa er 34 år og har lige så længe, hun kan huske, været fanget i et usynligt fængsel af tankemylder. I starten af 20’erne fandt Lisa ved et tilfælde ud af, at dét, der låste hende fast, havde et navn, at hun ikke var alene, og at der faktisk var hjælp at hente. For hun kom i kontakt med  OCD-foreningens telefonrådgivning. Det blev derfor klart for hende, hvor vigtigt det er, at nogle mennesker tør dele det, der er allersværest, og hun endnu ikke har hørt om en OCD tanke/ritual, hun ikke selv har haft under huden.
Lisa vil komme ind på flere af de måder, hendes OCD kommer til udtryk. Hvordan hun er kommet dertil, hvor hun er i dag, hvor hun stort set er uden de tvangshandlinger, der før fyldte hele hendes hverdag og fik hende til at tvivle på, om der var et liv uden for OCD´en. 

Vi håber, at du kommer til at gå fra foredraget med noget brugbart, uagtet om du selv er ramt af OCD, angst, er pårørende eller bare nysgerrig, måske også med en følelse af ikke at være ”anderledes”, med håb, ny viden, eller andet.

Lisa vil også komme ind på at have/være pårørende, hvordan man bedst kan støtte én med OCD, og hvad man helst skal undgå, da det ikke må glemmes, at det ikke er mindre hårdt at stå på sidelinjen og være magtesløs. 

Tilmelding via Nemtilmeld på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/13/ - deltagelse er gratis.

Psykiske lidelser og misbrug  v/Henrik Rindom

Tirsdag den 9. april 2024 kl. 19 – 21 på Kirkehavegaard, Kirkehaven 16, 3450 Allerød

Henrik Rindom er overlæge i psykiatri og er også leder af behandlingstilbuddet ’Stofrådgivningen i København’ for unge med misbrug.

Med udgangspunkt i den nye psykiatriplan skal psykiatrien også tage sig af psykisk syge patienter i samarbejde med den kommunale misbrugsbehandling. Unge mennesker med psykisk sygdom oplever, at de bliver mere sløve og passive på antipsykotisk medicin end de var i forvejen. De har ved selvmedicinering fundet ud af, at et rusmiddel ophæver den sløvende virkning af neuroleptika.

Henrik Rindom forklarer, hvordan det hænger sammen. Hvorfor bliver vi afhængige psykisk og fysisk? Hvordan undgår og forebygger vi afhængigheden? Er kommunerne rustet til opgaven med den nye psykiatriplan i hænderne?

Hvad og hvordan kan pårørende gøre noget? Noget, der reducerer følelsen af afmagt. Noget, der giver os og den psykisk syge en afgørende hjælp.

Der vil være tid til spørgsmål og dialog med Henrik Rindom.

Tilmelding via Nemtilmeld på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/12/ - deltagelse er gratis

Autismerejsen

Bedre Psykiatri Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs inviterer til gratis foredragsaften for forældre/pårørende og andre interesserede, der er i kontakt med børn og unge med autisme eller andre diagnoser tirsdag den 31. oktober 2023 kl. 19 – 21.

Foredragsholder er psykologisk konsulent Marianne Norbye de Paoli, der bl. a er forfatter til bogen ”Autismerejsen”, som indgår i en serie omkring mental sundhed, mistrivsel og stressforebyggelse.

At være forældre til et barn eller ung med autisme eller andre diagnoser stiller store krav til forældre i hverdagen og ikke mindst til håndteringen af den stress, der følger med, når man har autismen tæt inde på livet.

Foredraget har fokus på forældrenes egenomsorg, og beskæftiger sig med den følelsesmæssige belastning, det er at være forældre til et barn eller ung med autisme. 

Deltagerne vil blive introduceret for AUTISMEREJSEN og guidet igennem dets mange dale, floder og bakketoppe for at få en større forståelse for de tanker og følelser, der følger med forældrerollen, ligesom der vil være en introduktion til forskellige coping strategier. 

Foredraget vil ligeledes berøre vigtigheden af, at de nære omgivelser støtter familier med et barn eller ung med autisme, og er derfor også relevant for familiernes pårørende i bred forstand.

Foredraget foregår i kantinen på Gribskolen, Stationsvej 10, Græsted. Alle er velkomne, det er gratis, og tilmelding sker på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/9/ . Yderligere information: Mail til hagh@bedrepsykiatri.dk eller tlf. 40208192. 

 

Samtalegrupper efterår 2023

Bedre Psykiatri forventer at starte 2 nye samtalegrupper for pårørende til psykisk syge 

mandag den 28. august og torsdag den 31. august 2023

på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, tæt ved Hillerød station. 

Begge møder starter kl. 17, varer et par timer, og grupperne mødes hver anden uge i alt 8 gange. Samtalegrupperne ledes af Jens Peder Nielsen, som er socialrådgiver og psykoterapeut MPF.  

I en samtalegruppe vil du møde andre i samme situation og med de samme problemer/ frustrationer, som du selv oplever. Der vil være fokus på stresshåndtering, konfliktløsning, bearbejdning af skyld, skam og tabu, samt hvordan du kan passe på dig selv og begrænse belastninger.

Tilmelding til Charlotte Tune, hagh@bedrepsykiatri.dk  eller tlf. 4020 8192, med oplysning om ønsket ugedag. 

Deltagelse er gratis og forudsætter ikke medlemskab af Bedre Psykiatri.

En mors kamp og generalforsamling

onsdag den 24. maj 2023 i Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød. 

Program:

Kl.18:30 fortæller Jette Tornved om en mors kamp for et værdigt liv for sin søn. For den kamp har ikke været forgæves, og måske kan andre nyde godt af erfaringerne. 

Jette er tandklinikassistent, men inden for de sidste år har hun også taget bl.a. uddannelsen NLP Practitioner MASTER coach. Jette er også bestyrelsesmedlem i lokalforeningen.

Her er lidt af historien med Jettes egne ord:

Min historie går 10 år tilbage, hvor min søn, der nu et 16 år, fik sin første diagnose.

Allerede dengang måtte jeg "råbe" lægen op, fordi jeg kunne mærke, der var noget galt - han var anderledes end hans storebror. Han var særlig på sin helt egen måde.

Det blev startskuddet til utallige kampe igennem de næste 10 år. Kampe mod og med et rigidt system. Min søn blev en sag en blandt mange. Kampe for at min søn skulle have et værdigt liv, og at han skulle ses med de rigtige øjne.

Det har bestemt ikke været nemt. Det skulle vise sig, at det blev begyndelsen på opstigningen af det højeste bjerg for at råbe systemet op - jeg var min søns stemme.

Når det er sagt, så er det også en personlig beretning om ikke at give op, ikke at kaste håndklædet i ringen, men igen og igen kæmpe for min søns rettigheder og værdighed.

Beretningen/historien er også om håb.

 

Kl. 19:30 starter generalforsamlingen for medlemmer jf. indkaldelse. 

Undervejs byder vi på en bid brød, kaffe, the m.m.. 

Tilmelding på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/8/  

Vi glæder os til at se dig den 24. maj.

Mange hilsner fra

Bedre Psykiatri Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs

 

Bedre Psykiatri forventer at starte 2 nye samtalegrupper for pårørende til psykisk syge 

mandag den 28. august og torsdag den 31. august 2023

på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, tæt ved Hillerød station. 

Begge møder starter kl. 17, varer et par timer, og grupperne mødes hver anden uge i alt 8 gange. Samtalegrupperne ledes af Jens Peder Nielsen, som er socialrådgiver og psykoterapeut MPF.  

I en samtalegruppe vil du møde andre i samme situation og med de samme problemer/ frustrationer, som du selv oplever. Der vil være fokus på stresshåndtering, konfliktløsning, bearbejdning af skyld, skam og tabu, samt hvordan du kan passe på dig selv og begrænse belastninger.

Tilmelding til Charlotte Tune, hagh@bedrepsykiatri.dk  eller tlf. 4020 8192, med oplysning om ønsket ugedag. 

Deltagelse er gratis og forudsætter ikke medlemskab af Bedre Psykiatri.

 

Borderline

BEDRE PSYKIATRI inviterer til gratis foredragsaften med 

overlæge, ph.d. i psykiatri Per Sørensen

Centerchef, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Onsdag den 29. marts 2023 kl. 19 – 21
HF&VUC Nordsjælland, konferencesal, Milnersvej 40, 3400 Hillerød

Tilmelding på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/5/

Borderline personlighedsforstyrrelse er en lidelse, som er karakteriseret ved impulsivitet, ustabilt humør, skiftende intense forhold til andre og en skiftende, modsætningsfyldt selvopfattelse. 

Personer, der lider af Borderline, kan være tilbøjelige til at se omgivelserne som sort/hvid. 

Hvad er Borderline for en størrelse? Hvordan forstår vi Borderline? Kan det skyldes manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser om sig selv og andre? Og kan vi komme til at forstå en Borderliners tanker? 

Vigtigt er det at vide, hvordan vi som pårørende bedst muligt tackler en hverdag sammen med dem, der lider af denne sygdom.

Efter oplægget vil der være spørgetid.

Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Yderligere info: tlf. 40208192 eller hagh@bedrepsykiatri.dk.

 

Bedre Psykiatri forventer at starte 2 nye samtalegrupper for pårørende til psykisk syge 

mandag den 23. januar 2023 kl. 17 - 19
torsdag den 26. januar 2023 kl. 17 - 19 

Grupperne mødes ca. hver anden uge.  

I en samtalegruppe vil du møde andre i samme situation og med de samme problemer/ frustrationer, som du selv oplever. Der vil være fokus på stresshåndtering, konfliktløsning, bearbejdning af skyld, skam og tabu, samt hvordan du kan passe på dig selv og begrænse belastninger.

Nærmere detaljer om tilmelding og lokaler vil blive annonceret senere.

Deltagelse er gratis og forudsætter ikke medlemskab af Bedre Psykiatri.

 

Generalforsamling

onsdag den 1. juni 2022 kl. 18:30

Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød

Vi har inviteret Bedre Psykiatris landsformand Mads Engholm, som vil sætte fokus på:

På generalforsamlingen vil vi også fortælle om vore lokale aktiviteter, herunder arbejdet i Hillerød Kommunes Udsatteråd og dialogforum på Psykiatrisk Center i Hillerød. Måske kan det inspirere dig til at være med til at gøre en forskel for andre pårørende? Folder om lokalforeningen vedlagt.

Vi indleder generalforsamlingen kl. 18:30 med spisning, idet vi byder på en bid brød/øl/vand. Derfor er der tilmelding senest mandag den 30. maj 2022 kl. 12 på mail til hagh@bedrepsykiatri.dk - alternativt tlf. 4020 8192.

Dagsorden:

Valg af dirigent

  1. Valg af referent
  2. Godkendelse af årsberetning for 2021
  3. Godkendelse af regnskab 2021
  4. Fremlæggelse og godkendelse af budget 2022
  5. Indkomne forslag
  6. Valg
    På valg er
    a  Formand – 2-årigt valg
    b  Kasserer– 2-årigt valg
    c  Bestyrelsesmedlemmer– 2-årige valg
    d  Suppleanter– 1-årige valg
    e  Revisor– 1-årigt valg
    f   Repræsentantskabsmedlemmer og suppleanter
  7. Eventuelt

Forslag til dagsorden skal være lokalbestyrelsen (formanden) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen jvf. Bedre Psykiatris vedtægter. Forslag sendes til hagh@bedre.psykiatri.dk 

Jeg håber, vi ses den 1. juni!

 

 

 

Foredragsaften med psykologisk konsulent Marianne Norbye de Paoli:

AUTISMEREJSEN

Til forældre/pårørende til børn og unge med autisme eller andre diagnoser og 

Til fagpersoner med interesse i autisme

 

Onsdag den 6. april 2022 kl. 19.00-21.00

Aulaen, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød

At være forældre til et barn eller ung med autisme eller andre diagnoser stiller store krav til forældrene i hverdagen og ikke mindst til håndteringen af den stress, der følger med, når man har autismen tæt inde på livet.

Foredraget retter sit fokus mod forældrenes egenomsorg, og beskæftiger sig med den følelsesmæssige belastning det er at være forældre til et barn eller ung med autisme. Deltagerne vil blive introduceret for AUTISMEREJSEN og guidet igennem dets mange dale, floder og bakketoppe for at få en større forståelse for de tanker og følelser, der følger med forældrerollen, ligesom der vil være en introduktion til forskellige coping strategier.

Foredraget vil ligeledes berøre vigtigheden af, at de nære omgivelser støtter familier med et barn eller ung med autisme, og det er derfor også relevant for pårørende til familierne at deltage i foredraget.

Foredragsholder

Marianne Norbye de Paoli er psykologisk konsulent og forfatter af bogen Autismerejsen. Marianne har sin konsultation i Ringsted, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med forældre-samtaleterapi, familievejledning, og så afholder hun foredrag omkring coping strategier og livet som forælder til et barn med udfordringer.

Foredraget er for ALLE interesserede og er GRATIS.

 

Samtalegrupper forår 2022

Bedre Psykiatri starter 2 nye samtalegrupper for pårørende til psykisk syge 

mandag den 24. januar og torsdag den 27. januar 2022

på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, tæt ved Hillerød station. 

Begge møder starter kl. 17, varer et par timer og grupperne mødes ca. hver anden uge i alt 8 gange. Samtalegrupperne ledes af Jens Peder Nielsen, som er socialrådgiver og psykoterapeut MPF.  

I en samtalegruppe vil du møde andre i samme situation og med de samme problemer/  frustrationer, som du selv oplever. Der vil være fokus på stresshåndtering, konfliktløsning, bearbejdning af skyld, skam og tabu, samt hvordan du kan passe på dig selv og begrænse belastninger.

Tilmelding til Charlotte Tune, hagh@bedrepsykiatri.dk  eller tlf. 4020 8192 med oplysning om ønsket ugedag. 

Deltagelse er gratis og forudsætter ikke medlemskab af Bedre Psykiatri.

 

17. september 2021

KV21 Inspirationsmøde (Før generalforsamling)

Hvad kan vi gøre sammen? Og hvad kan vi gøre hver for sig?

Onsdag den 29. september 2021 kl. 17 – 19:15
Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød

Da vi byder på lidt mad og drikke under mødet, er der tilmelding senest den 28. september kl. 12 på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/4/

Det kommende kommunalvalg giver os mulighed for at få politisk indflydelse på den kommunale socialpsykiatri. Og det er nødvendigt, for pårørende til psykisk syge er ikke særlig tilfredse med kommunens indsats.

Ca. ¾ af de pårørende vurderer både kommunens støtte/hjælp til de pårørende og til de psykisk syge som dårlig/virkelig dårlig. Det viser en undersøgelse, som Bedre Psykiatri har gennemført af den kommunale socialpsykiatri, og hvor de pårørende blev spurgt.

På baggrund af undersøgelsen peger Bedre Psykiatri på 5 forslag til en bedre socialpsykiatri: Undervisning for pårørende, bedre akuthjælp, kommunal pårørendevejleder, bedre bostøtte og bedre hjælp til at komme i arbejde. Men der er sikkert også andre områder, hvor den kommunale indsats for de psykisk syge og deres pårørende kan blive bedre. Du kan læse mere herom i medlemsbladet bedre psykiatri, sommer 2021.

På mødet vil vi drøfte og prioritere forslagene, og organisationskonsulent Kathrine Hegelund fra Bedre Psykiatris sekretariat vil give inspiration til handlemuligheder. Forhåbentlig kommer vi frem til, hvad vi kan gøre sammen, og hvad vi kan gøre hver for sig forud for kommunalvalget i november.

_________________________________________________________________________________________________________________________

1. september 2021

Kære medlem,

Bedre Psykiatri Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs indkalder til generalforsamling

onsdag den 29. september 2021 kl. 19:30

Kedelhuset, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød

Dagsorden vedlagt.

Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen og sendes til hagh@bedre.psykiatri.dk .

Før generalforsamlingen holder vi i anledning af det kommende kommunalvalg et inspirationsmøde. Om ca. 14 dage vil der blive udsendt særskilt invitation til denne del af aftenens program.

I lokalforeningen har du mulighed for at gøre en forskel for andre pårørende og sætte pårørendes vilkår på den politiske dagsorden. Alt efter tid og lyst kan du være aktiv i bestyrelsen eller som aktivitetsfrivillig.

Vi kan tilbyde et stærkt fællesskab, hvor vi tager hensyn til den enkelte. Du kan for eksempel være med til at:

Jeg håber, vi ses den 29. september.

Venlig hilsen
Bedre Psykiatri Allerød/Hillerød/Gribskov/Halsnæs
Charlotte Tune, formand

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af lokalafdelingens årsberetning 2020
  4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 2020
  5. Indkomne forslag
  6. Fremlæggelse og godkendelse af budget for indeværende regnskabsår
  7. Valg af
    - bestyrelsesmedlemmer, 2 årige valg
    - suppleanter til bestyrelsen, 1-årige valg
    - medlemmer til Repræsentantskabet
    - suppleanter til Repræsentantskabet
    - kritisk revisor

8. Eventuelt

Forslag til dagsorden skal være lokalbestyrelsen (formanden) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen jvf. Bedre Psykiatris vedtægter.
Forslag sendes til hagh@bedre.psykiatri.dk

______________________________________________________________________________________

Mødet med psykiatrien – også i en tid med corona

Foredrag v/ Birgitte Janischefska, pårørendementor

Mandag den 5. oktober kl. 18 – 20

Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød

For ofte har de pårørende og psykiatrien hver deres sprog, kultur og forståelsesramme, og der kan være begrænsninger pga. tavshedspligten og manglende samtykke.

Det er nogle af de problematikker, som Birgitte Janischefska, pårørendementor, vil komme ind på i sit foredrag. En pårørendementor er en relativ ny funktion under Psykiatrisk Center København og har til opgave at bygge bro mellem de pårørende og psykiatrien. Det er både nye som ”gamle” pårørende, som kan få råd og vejledning af en pårørendementor.

Efter oplægget vil der være erfaringsudveksling under temaet: Erfaringer fra en tid med corona, og hvad vi kan bruge fremadrettet, også i lokalforeningen.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Da vi udover kaffe/the byder på et let måltid, er der tilmelding på https://bedrepsykiatrihagh.nemtilmeld.dk/3/  eller på mail til hagh@bedrepsykiatri.dk Tilmeldingsfrist lørdag den 3. oktober.

Kl. 20 holder Bedre Psykiatri Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs generalforsamling – dagsorden blev udsendt pr. mail den 4.9.20.

Begge møder gennemføres naturligvis under hensyn til gældende corona-restriktioner.

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Efter Corona pause hermed som lovet en ny dato for generalforsamling:

Generalforsamling

Mandag den 5. oktober 2020 kl. 20:00

Kedelhuset, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af lokalafdelingens årsberetning 2019
  4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 2019
  5. Indkomne forslag
  6. Fremlæggelse og godkendelse af budget for indeværende regnskabsår
  7. Valg af

- Formand
- kasserer
- yderligere bestyrelsesmedlemmer, 2 årige valg (3 medlemmer er ikke på valg)
- suppleanter til bestyrelsen, 1-årige valg
- medlemmer til Repræsentantskabet
- suppleanter til Repræsentantskabet
- Kritisk revisor

8. Eventuelt

Forslag til dagsorden skal være lokalbestyrelsen (formanden) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen jvf. Bedre Psykiatris vedtægter.

Forslag sendes til hagh@bedre.psykiatri.dk

PS:

Før generalforsamlingen – kl.18 – har vi temaet ”Mødet med psykiatrien – også i en coronatid” på programmet. Her vil der bl.a. være oplæg af Birgitte Janischefska, som er pårørendementor på Psykiatrisk Center København. Om ca. 14 dage vil der blive udsendt særskilt invitation til denne del af aftenens program.

Jeg håber vi ses den 5. oktober 

Venlig hilsen

Charlotte Tune, formand

___________________________________________________________________________________________________________________________________

Åbent bestyrelsesmøde for medlemmer

Har du lyst til at være med til at præge lokalforeningens aktiviteter?
Har du lyst til at møde de frivillige i lokalforeningen under afslappede former?
Så kom og vær med til åbent bestyrelsesmøde

tirsdag den 10. marts 2020 kl. 18:00, lokale 5 i

Uddannelsescentret i Gribskov, Ridebanevej 1, 3200 Helsinge.

Lisbeth Jørgensen, medlem af Bedre Psykiatris landsbestyrelse og lokalformand i Helsingør, indleder mødet med et oplæg med fokus tiltag, som vil gøre det nemmere at være pårørende.

Efter en pause, hvor vi byder på en bid brød, vil vi brainstorme om kommende aktiviteter, f.eks.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til bestilling af mad er der tilmelding til mødet senest søndag den 8. marts til hagh@bedrepsykiatri.dk eller på tlf. 4020 8192.

Hvis du gerne vil bidrage, men ikke har mulighed for at deltage, er du velkommen til at sende input til hagh@bedrepsykiatri.dk

Jeg håber vi ses!

Venlig hilsen
Charlotte Tune, formand
Bedre Psykiatri Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs

_____________________________________________________________________________________________________________________

Mit barn har fået en diagnose

Bedre Psykiatri Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs har inviteret Tanya Vorm, terapeut og netværksleder til at informere om børn og diagnoser

Tirsdag den 4. februar 2010 kl. 19 – 21

Lillerødhallerne, Banevang 7, 3450 Allerød – mødelokalet ved cafeen.

Mange børn får i dag en psykisk diagnose. De mest kendte er ADHD, angst, Aspergers Syndrom, OCD, depression og Tourettes Syndrom.

Deltagelse i en gruppe med andre i samme situation kan være en god støtte. Vi slutter derfor mødet med at informere om forældrenetværksgruppen, som starter tirsdag den 25. februar i Allerød.

Alle er velkomne – det er gratis at deltage – ingen tilmelding.

Foredraget er støttet af Trygfonden og er et led i Bedre Psykiatris projekt forældrenetværksgrupper for forældre med hjemmeboende psykisk syge børn. Læs mere på lokalforeningens hjemmeside om forældrenetværk. Yderligere oplysninger på tlf. 4020 8192.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Foto: Markus Redvall

Foredrag ved Merete Nordentoft, professor og overlæge om

Medicin og/eller terapi i behandlingen af psykoser?

Tirsdag den 19. november 2019 kl. 19 – 21

Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød

I mange år har der været mest fokus på udvikling og brug af antipsykotisk medicin som behandling af psykoser, mens der i dag kommer mere og mere fokus på terapi og andre psykosociale indsatser. For langvarig brug af antipsykotisk medicin giver ofte alvorlige bivirkninger, og andre indsatser har måske lige så stor betydning for, at den enkelte kan få et godt liv.

Bedre Psykiatri har derfor inviteret Merete Nordentoft, som er en af vores fremmeste forskere i behandlingen af psykoser/skizofreni på det psykiatriske område. Merete Nordentoft vil i sit foredrag bl.a. komme ind på

Der vil under mødet blive mulighed for spørgsmål og debat.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Da der et begrænset antal pladser, er der tilmelding på hagh@bedrepsykiatri.dk eller tlf. 4020 8192.

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Hillerød Udsatteråd inviterer til

Caféaften i Hillerød, om selvmord

På Sindets dag, torsdag d 10. oktober, inviterer Hillerød Udsatteråd til caféaften i Kedelhuset, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød

Invitationen deles her, af lokalforeningen af Bedre Psykiatri, som er repræsenteret i Rådet.

Aftenens emne er selvmord. 

I Danmark er der årligt omkring 12.000 kendte tilfælde af selvmordsforsøg og 600 personer der begår selvmord. Ca. 80% er mennesker, der har været i kontakt med psykiatrien. 

Vi er mange der selv har, eller kender nogen der har haft, selvmord inde på livet. 

Emnet tages op gennem oplæg, livshistorier og debat, for at komme nærmere ind på, hvordan selvmord kan forebygges.

Kom og vær med i et nærværende forum omkring et tabubelagt emne, og hør aftenens oplægsholdere, der vil kaste mere lys over, hvordan vi kan nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg.

_________________________________________________________________________________________________________

Bedre Psykiatri inviterer til cafemøde:

Hvordan bliver vi pårørende mødt af kommunen?

onsdag den 18. september 2019 kl. 19 – 21

Frivilligcenter Helsinge, Vestergade 4, Helsinge

Som forældre har vi mange års erfaring med vore sårbare børn/unge, men bliver vi i kommunen hørt og set som en ressource? Er kommunikationen god nok? Er den kommunale tilgang et helhedsperspektiv eller silotænkning?

Dorte Christiansen fra netværket ”Forældre til børn og unge med særlige behov i Gribskov” vil fortælle om egne og andres erfaringer i mødet med det kommunale system.

Der vil på mødet være rig mulighed for erfaringsudveksling, og forhåbentlig kan vi slutte mødet med at pege på områder, hvor er plads til forbedringer.

Alle er velkomne – også pårørende, som ikke er forældre – og tilmelding er ikke nødvendig. Vi byder på kaffe/the.

_________________________________________________________________________________________

Bryd tabuet
Foredrag ved Kim Bach fra EN AF OS
onsdag den 15. maj kl. 19 - 20
Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C, Hillerød

For Kim er åbenhed den eneste vej frem, hvis vi skal skabe bedre vilkår for mennesker med psykiske lidelser. Vi skal skabe tillid og fjerne misforståelser, og det at have en psykisk lidelse bør ikke være mere privat end at have f.eks. en kræftsygdom.

Kim, som lever med en bipolar lidelse, har selv oplevet konsekvensen af tabuiseringen. F.eks. sagde hans chef en gang ”at man var lige så interesserede i at høre om psykisk sygdom som om kvinders underlivsproblemer”.

Efter flere år med adskillige maniske psykoser og indlæggelser er Kim i dag tilbage i samfundet, medicineret og i job. Og han er en del EN AF OS-kampagnen, som skal aftabuisere psykisk sygdom.

Kom og hør Kims historie og få inspiration til, hvordan vi som pårørende, kollega eller chef måske kan give bedre støtte i hverdagen.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Efter mødet – kl. 20 – holder Bedre Psykiatri generalforsamling, se herunder

______________________________________________________

Kom til generalforsamling i din lokalforening - for medlemmer.
Bliv medlem på https://www.bedrepsykiatri.dk/medlem/medlem