Grupper for børn og teenagere
Med støtte fra TrygFonden tilbyder Bedre Psykiatri Aalborg gruppeforløb for for børn/unge i alderen 9-17 år med en psykisk syg eller sårbar i familien.
Sideløbende med grupperne for børn og unge tilbyder vi også en samtalegruppe for deres forældre. Børnene/de unge kan dog godt deltage i en samtalegruppe, uden at forældrene deltager i forældregruppen.
Som udgangspunkt vil pårørendegrupperne til opstart mødes en eftermiddag/aften ugentligt og med mulighed for weekender.
Grupperne er professionelt ledet og tilbuddet er gratis. Møderne finder sted i Aalborg.
Gruppeforløb for børn og unge
Vi mødes til fælles aktiviteter, leg og hygge hvor børnene/de unge får mulighed for at mødes med andre i lignende situation.
Aktiviteterne er alt fra kreative til fysiske aktiviteter, ”ud af huset”, spil og hygge over kakaoen. Vi starter hver gang med lidt snack og slutter med fællesspisning med forældrene.
Gennem fælles aktiviteter snakker vi om bekymringer, oplevelser, svære følelser og vanskeligheder. Man får hjælp til at mærke sammenhængen mellem krop, følelser og tanker som bidrager til tryghed og styrker selvværdet.
Grupperne skal også give børnene/de unge bedre indsigt og forståelse for egen situation og eventuelle handlemuligheder.
Aktiviteterne vil bidrage til at børnene/de unge får ”et frikvarter fra hverdagen” og mulighed for at skabe nye venskaber. Grupperne er en oplagt måde at skabe fællesskaber med andre børn/unge og gennem aktiviteterne, arbejde med sin egen situation, følelser og behov.
Der er to hold: Et hold for børn i aldersgruppen 9-13 år og et for unge i alderen 14-17 år.
Gruppeforløbet for forældre
Vi tilbyder desuden et parallelt forløb for forældre og andre nære omsorgspersoner til børnene i børne/unge gruppen.
Forældregruppen vil mødes samtidig med børne/unge gruppen og er et tilbud til de forældre, som ønsker at indgå i et fællesskab med andre i samme situation.
Vi starter hver gang med lidt snacks og slutter med fællesspisning med børnene.
Gruppeforløbets formål er at bygge bro mellem forældrene og deres børn. Her vil bl.a. indsigt i psykisk sygdom og evnen til at bevare sig selv i livet sammen med en psykisk syg have en fremtrædende plads.
Grupperne skal give jer som forældre et frirum og mulighed for at netværke og dele svære følelser, bekymringer og tanker – og måske skabe nye venskaber.
Grupperne vil også bidrage til større selvindsigt og forståelse for egen situation og eventuelle nye handlemuligheder.
Indholdet vil være:
Gruppeledere
Sanne Stæhr Wehner, selvstændig neuroaffektiv psykoterapeut MPF • fysioterapeut
Jane Trebbien, selvstændig neuroaffektiv psykoterapeut MPF • familiebehandler
Tilmelding
Tilmelding sker ved at sende en mail til boern-aalborg@bedrepsykiatri.dk